All posts in nakkefestival

Festival-kuller

Hjemme igen og på arbejde efter festivallen.

Fik ikke lige skrevet så mange indlæg efter mandag, hvor det blot er blevet til endnu flere youtube og flickr posts, via min nye N95 og det trådløse net på pladsen. Til gengæld fik jeg drukket mig i hegnet hver dag indtil onsdag aften (11 dage i træk), hvor vi blev færdige med det sidste oprydning og rengøring kl 23.

Sjældent har jeg været så træt og udmattet, min krop er stadig helt øm, og tanken om alkoholiske drikke giver mig nervøse trækninger og mavepine. Jeg holder nok en lille pause med drikkeriet.

Mandag – arbejd' arbejd'

Så blev det dagen hvor alting sker. Elektrikeren mødte op fra morgenstunden for at slutte os til en masse el. Så kom toiletterne og barene og badene og køkkenet og kølecontaineren (som kørte fast og måtte trækkes fri af naboens traktor) og taget kom på den store scene og kontorvognen dukkede også op og der blev sat hegn omkring hele pladsen og hele tiden kom der flere mennesker og aktiviteten på pladsen steg voldsomt.

Kølecontaineren sidder fast
Lastbilen med kølecontaineren kørte fast og måtte trækkes fri af naboen

Nu er det aften, og jeg har fået de første 3 guldbajere på fad, en bitter og en underlig drink som konferencieren blandede. Stemningen er fantastisk. Indtil for ganske få minutter siden var der stadig ganske mange der gik og arbejdede med at male og hænge lys op og ordne deres små projekter rundt omkring på pladsen. Pølsevognen er lige åbnet, og ser ud til at være et hit.

Men nu må det være nok – nu skal jeg ha’ en øl eller to mere med alle de dejlige nakkemennesker!! 🙂

Pladsen mandag aften
Min udsigt da jeg skrev dette blog-indlæg

Sol, byggeri og flere mennesker

Så er det søndag, og dagen skal bruges på at bygge så meget som muligt, og forberede det store ryk ind i morgen af elektricitet, barer, øl, toiletter, kontorvogn, badvogn og endnu flere mennesker. Opgaven med at koordinere arbejdsindsats og indkøb af mad til medhjælperne vil blive større dag for dag.

Vi har haft og har fantastisk vejr. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og det er næsten for varmt. Solcremen er blevet flittigt brugt, men mange har alligevel fået røde nakker og isser (vi er jo ved at blive en gammel flok!!).

Kreativ medhjælper i solskinnet
Solen skinner så det er en fryd

Det er lykkedes mig at krejle 3 sofaer og et sofabord til vores information/arrangør-hangout, så folk har lyst til at sidde og hænge ud og være med til at hverve nye arrangører, så vi kan få noget friskt blod ind i arrangørgruppen.

Arrangør hangout
Arrangør hangout – nu med sofaer

De hensynsløse hug har allerede stillet deres udstyr op. Det kom faktisk allerede fredag på en stor lastbil, det bliver spændende at høre hvad det skal bruges til.

De hensynsløse hug’s instrument
De hensynsløse hug’s instrument

Kreativ gruppen har lavet en stor kusse til deres mor-bod, som de i øvrigt er temmeligt hemmelighedsfulde omkring – vi er flere der er en lille smule skeptisk interesseret i hvad dét går ud på.

Skilt til mor-bod
Kreativ gruppen knokler til langt ud på aftenen med skilte og udsmykning til deres mor-bod

Der er kommet flere videoer og billeder på flickr og youtube. Forhåbentlig giver de et indtryk af den fantastiske stemning og de glade mennesker der er kommet indtil videre. Igen en opfordring til at komme og være med – man kan tilmelde sig som medhjælper (der er stadig enkelte ledige pladser i stjerne-crewet) på www.nakkefestival.dk og jeg kan oplyse at der endnu er biletter at finde på billetnet.

Vi ses på nakke! 🙂

Godt begyndt er halvvejs fuldendt

Så er min dag 2 på nakkefestival i fuld gang, og har været det et stykke tid. Det har indtil videre været en travl dag, med mange gøremål og mange problemstillinger. Lige nu sidder jeg i mit fine kiosk/info/arrangør-hangout telt, som er blevet stillet op efter en udmattende jagt til Holbæk i formiddags.

Infobodens telt
Jon hænger ud i infoboden – i baggrunden den store scene

Infobodens telt2
Udsigten fra arangørhangout ud på pladsen

Dagen startede som sædvanligt fredeligt, med at vi alle sov i hallen og ingen stod op før kl. 10. Vi fik en ordentlig skylle i nat, men ellers har det være solrigt hele dagen, pånær en enkelt kortvarig byge midt på eftermiddagen. Vejrudsigten bliver bedre og bedre, lige nu ser det ud som om vi slipper med byger, og får sol alle dage 🙂

Bemandingen er lidt anderledes end normalt. Flere af de gamle garvede nakkearragører og hangarounds er ikke dukket op, og vi mangler ekspertise til at bygge scenerne, ligesom koden til pengeskabet er forsvundet ud i det blå – ingen har skrevet den ned, og ingen kan huske den.

Men nye træder til og tager opgaven på sig. Scenen kan med en vis portion fornuft gennemskues, og lige nu er bunden ved at få sat de sidste skruer i, her ved siden af mig. Vores nye køkkenløsning har set dagens lys, med opsætningen af vores helt eget, nyindkøbte køkkentelt. Det bliver spændende at se om det hele kommer til at spille som planlagt.

Een ting er vi dog alle enige om her på pladsen – vi vil ha’ flere glade mennesker til at komme og bygge og feste med os op til festivalen. Vi savner de gamle drenge og piger, og vi ville elske at se nye ansigter, som har mod på og lyst til at lave festival sammen med en flok millenium-hippier, der elsker det at skabe smukke ting og gode oplevelser for hinanden og andre. Så kom og vær med, der er brug for dig!

Jeg har brugt min nye smarte telefon flittigt, og uploadet videoer til youtube og billeder til flickr. Her kommer lige en liste over videoer i den rækkefølge de bør ses:

Kreativ scene bygges fredag aften
Vi diskuterer madbod fredag aften
Vi går på jagt efter sprit fredag aften
Mere jagt efter sprit
Vi drikker sprit
Lørdag morgen
Elektrikeren og kokken gør status til morgenbordet lørdag
Min formiddag gik med køretur til Holbæk og tilbage igen

On location – nakke 07

Så er jeg ankommet til nakkefestival 2007 sammen med watson. Det kan være svært at se på videoen, men solen skinner fra en helt blå himmel, og det er fantastisk!

Kom og vær med! De seneste rygter siger at der stadig er biletter på billetnet, og der er vist også et par åbninger til at blive medhjælper 🙂

De nådesløse: historien om arrangørgruppens sande ansigt

Jeg faldt lige over denne artikel, som jeg i tidernes morgen skrev for nakkeposten:

Søndag d 8. december 2002 blev det 4. planlægningsmøde for nakkefestival ’03 afholdt i en skummelt udseende lejlighed på Nørrebro i København. Og selvfølgelig var Nakkepostens mest betroede medarbejder med. Han havde i den forbindelse klistret sit svedige legeme ind i skult aflytningsudstyr, for at sikre sig sandheden om nakkearrangørenes arbejde. Vores modige medarbejders tapre indlemmelse på mødet var således af aller tophemmeligste karatér, og vi vil ikke i denne artikel afsløre hans identitet. Her er beretningen om hvad Jeppe Liisberg oplevede hin søndag i hjertet af kongeriget Danmarks mest farlige og uforudsigelige kredse:

Jeg sneg mig uset ind igennem den lidet anonyme isenkræmmerbutik i en ikke nærmere beskrevet bygning på nørrebrogade, for at deltage i det berygtede “nakkemøde”. Mit hjerte hamrede hårdt og i pludselige stød mod indersiden af min brystkasse. Det skulle senere vise sig at blive fatalt for det følsomme aflytningsapparatur, som jeg nok så nydeligt havde ofret hele min brystbehåring for at kunne bære. I månedsvis havde jeg arbejdet i døgndrift for at komme tæt på den famøse arrangørgruppe, og det var lykkedes mig at infiltrere det komplicerede netværk, uden at nogen havde fattet mistanke om min egentlige hensigt. På vej op ad trappen i nr 216, stoppede jeg op et kort øjeblik, og sikrede mig at udstyret sad ordentligt fast. Hvis jeg blev opdaget, ville det efter al sansynlighed blive mit endeligt. Fragmenterede strofer fra gamle voldsfilm begyndte at flimre for mit indre øre: “kinesisk vandtortur … sydfynsk fåreavlertortur … slag-med-penis-fra-en-hest-tortur” osv. Jeg ville blive tortureret efter de mest grusomme metoder og efterfølgende blive brugt som et såkaldt “kreativt indslag” på næste års Nakke.

Jeg slog tankerne ud af hovedet, og prøvede at koncentrere mig. Da jeg endelig kom op ad trappen, bankede jeg signalet på døren og gik uden videre ind af selvsamme. Indenfor var mødet allerede startet. Inderkredsen i “Nakkegruppen” startede altid fem minutter før tid, for at få afklaret eventuelle skyldsspørgsmål på forhånd, så der ikke skulle diskuteres for meget. Disse pre-møde seancer blev udført under sloganet “Ren Nakke”, og kun med det formål at få afsløret afhoppere, stikkere, spioner og hemmelige agenter. Jeg kunne kun håbe på at jeg ikke var på Ren Nakke. Jeg satte mig ved bordet og lod mit blik feje opmærksomt, i en naturlig bevægelse, hen over mødedeltagerne. De var her allesammen, som altid punktlige og velforberedte. Jonastikov, viben, Mukkul, Kaslumspurt, Bjoarn, Ars, futte, brixen og Watson for bare at nævne et par af dem. Allesammen går de under kodenavne, og ingen kender de andres rigtige identiteter. Men det er klart at den grusomhed disse navne udstråler, ikke kommer af ingenting! Jeg selv går under navnet Sambal.

Mens mit blik gled hen over forsamlingen, lagde jeg mærke til hvordan de alle sad, afmålte, mistænksomme og opmærksomme på alt hvad der foregik. Nogle enkelte sad og mumlede en slags kode; en to tre korte sætninger eller ord, som jeg vidste kunne indholde ligeså mange informationer som en to-tre sider tætskrevet maskinskrift. Disse mennesker var uhyggeligt præcise, effektive og iskolde. Mit hjerte bankede hurtigere end før og en dråbe sved sprang fra min pande. Det var nu det skete, det var øjeblikket, som jeg havde ventet på i al den tid jeg havde arbejdet med nakkegruppen. Det var mit livs højdepunkt, det sidste skridt inden posten som chefredaktør blev cementeret.

Godtnok var den lap papir jeg havde modtaget kort forinden, som indeholdt informationer om mødets emner, krypteret med en kode, jeg ikke var blevet indført i. Men jeg havde alligevel mine anelser, det her var stort! Papirlappen bestod nemlig af tre ord og en koderække af bogstaver, som jeg var sikker på måtte være af største følsomhed. Det midterste af de tre ord var et “i” og de to som omgav det var ens: “hesten”. Koderækken begyndte med et stort “B” og indeholdt derefter fem a’er og til sidst et h. Jeg havde gransket koden længe, men havde ikke været i stand til at knække den, selv efter alle kendte metoder. Disse folk var ikke bare gode, de var også proffessionelle!