Summary in English further down.
Tirsdag d. 8 maj 2007 var dagen for vores første rigtige forretningsrejse. Tore og Jeg tog afsted kl. 5.23 fra København H med toget, skiftede kl. 6.05 på Malmö centralstation og var i Jönköping kl 8.59, hvorfra vi med firmaets visakort købte en taxa til FläktWoods AB på FläktGatan 1. Efter et kort tjek ind i receptionen fandt vi os selv blandt 60 andre forretningsfolk, PhD-studerende og forskere som alle havde én ting til fælles – en brændende intens interesse for automatisering af produktion i industrien, eller mere specifikt: produktmodeller.
Dagen var arrangeret af Tekniska Högskolan i Jönköping og Foreningen for Produktmodeller i Danmark og Sverige, og bestod af en række spændende og inspirerende indlæg, en frokost på ægte svensk (desværre løb de tør for korv og potatmos, så vi måtte klare os med kylling) og en rundvisning på et hyper moderne, hovedsagligt CAD-styret, produktionsanlæg der fremstiller ventilationssystemer. Dette indlæg er skrevet i X2000 lyntoget på vej mod Malmø med 1000 km/t – eller i hvert fald nok til at give mig tendens til køresyge, mens jeg skriver.
Og hvad får man så ud af sådan en dag?
Vi er begge enige om at vi er blevet beriget med en god indføring i begreberne og ideen bag det noget mystiske og hemmelighedsfyldte ”produktmodeller”, som vi har cirklet omkring den sidste tid. Og så blev vi inspireret af at høre om andres erfaringer og få nogle historier fra det virkelige liv i produktionsindustrien, og måske fik vi et par gode anekdoter med i posen, til når vi skal ud og snakke med de danske producenter.
Sidst, men ikke mindst fik vi mulighed for at dele et par visitkort ud, og møde folk fra 3dfacto, FL Schmidt, Vestas, DTU, altaner.dk m.fl.
Desværre måtte vi ikke tage billeder på FläcktWoods, så det blev bare til et billede i regionaltoget på vej fra Jönköping til Nässjö – vi er fantastiske!

Tore forsøger at udnytte nogle af de i alt 7 timer vi tilbragte i tog og på stationer.
Ja, og måske er det en biting, men så var det jo vores første rigtige forretningsrejse til det store udland (Sverige er fandeme stort!!) og den første mulighed for rigtigt at svinge firma-plastic-kortet… og jeg huskede koden!
Summary in English
Tore and I spent this Tuesday on our first real business trip abroad – all the way to Sweden by train. We went to a seminar about automation of industrial production using a concept of “product modelling” or “product configuration”.
It was an exciting and inspiring seminar, and we both felt that we learned something – plus I got to use our company visa card, and it worked!
Newest comments